Halvvejshuset (B-44) er et bræddebeklædt bindingsværkshus opført som pakhus i 1844. Bygningen har tjent til at opbevare alt, hvad kolonien Holsteinsborg skulle bruge gennem de lange vinterperioder, hvor der ikke kom skibe med forsyninger.
Navnet henviser til bygningens placering halvvejs mellem havnen og kolonibygningerne.
I dag huser bygningen dele af museets bådsamling.