Fra fanger til arbejder

I de faste udstillinger kan du følge overgangen fra fangerkultur til industrikultur. Sisimiut har en isfri havn hele året og det største isfri bagland i Grønland. De naturgivne forhold har gjort området til et rigt jagt- og fangstlandskab og derfor har det altid tiltrukket mange mennesker, hvilket området og byens historie bærer præg af. I 1900 tallet var byen helt i front i den tidlige industrialisering og byen er fortsat et driftigt sted med mange udannelsestilbud.

Thulekultur og tidlig industrialisering

I Gammelhuset finder du en udstilling om Thulekulturens jagt og transportmidler. Nutidens grønlændere er direkte efterkommere af Thulekulturens folk, som indvandrede til Nordgrønland fra Alaska og Canada omkring år 1200. I udstillingen kan du se en Vestgrønlandsk hundeslæde og fangstredskaber. Thulekulturen adskilte sig fra de to tidligere indvandrede folk, Saqqaq- og Dorset folket, ved blandt andet at have en bedre teknologi, der gjorde dem mindre sårbare overfor udsving i mængden af fangstdyr.  Konebåd, kajak- og hundeslæder gjorde Thulekulturens folk i stand til at kunne flytte sig i forhold til fangstmulighederne og også transportere fangst hjem over store distancer.

I museets rekonstruerede tørvehus kan du få et indblik i, hvordan man har boet for ca. 100 år siden.  Oprindeligt boede man i tørvehuse om vinteren og i telte om sommeren.  100 år gamle modeller af et tørvehus og et sommertelt kan ses i museets erhvervsudstilling i den tidligere kolonibestyrerbolig. Her er også en imponerende hvalharpun og modeller af fiskefabrikken og skibsværftet. Sisimiut fik som det første sted i Grønland et skibsværft i 1931 og allerede i 1920’erne åbnede en fiskefabrik. I og omkring halvvejshuset er opstillet gamle både, som er lavet på værftet.