Saqqaq-folket – de første mennesker i Vestgrønland

Gå på opdagelse i de arkæologiske genstande, der blandt andet tæller Grønlands ældste hundekæbe.

I Gammelhuset finder du en udstilling om Sisimiuts første beboere, Saqqaq-folket, der levede 2500-800 f.v.t. Saqqaq-folket er et palæo-inuitisk nomadefolk, der indvandrede til Nordgrønland fra Sibirien og Alaska, hvorefter de spredte sig ned langs den grønlandske vestkyst. DNA-undersøgelser har vist, at Saqqaq-folket ikke er genetisk forbundet med nutidens grønlændere, som er efterkommere af det såkaldte Thulefolk. Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor Saqqaq-kulturen uddøde, men klimaforandringer, ændrede fangst- og handelsmuligheder har sandsynligvis spillet ind.

I udstillingen kan du se arkæologiske fund fra vinterbopladsen på øen Nipisat beliggende lidt syd for Sisimiut. Her er bevaret ualmindelig mange knogler fra fangstdyr, og det er også her, at de yngst daterede spor efter Saqqaq-kulturen er fundet. Det er derfor sandsynligt, at Sisimiut-området er stedet, hvor Saqqaq-folket længst har kunnet overleve.

Udgravningen af Nipisat har kastet nyt lys over vores viden om de første mennesker i Vestgrønland, og spiller en central rolle i nomineringen af Aasivissuit-Nipisat som UNESCO verdensarv for arktisk jagt mellem kyst og indlandsis gennem 4.500 år. Hundeknoglerne fra Nipisat indgår endvidere i det tværfaglige Qimmeq-projekt, der undersøger og formidler den grønlandske slædehunds genetiske og kulturelle historie.