Grønland får et nyt sted på UNESCOs verdensarvsliste

Det enestående jagtområde Aasivissuit – Nipisat, der ligger mellem byerne Kangerlussuaq og Sisimiut i det vestlige Grønland, er netop blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Dermed kommer det enestående kulturlandskab i fint selskab med over 1070 andre kultur- og natursteder i verden, som tæller både Akropolis i Grækenland, Den Kinesiske Mur i Kina, Christiansfeld i Danmark og risterrasserne i Philippinerne.

Verdensarvsområdet, som dækker et areal på godt 4.000 kvadratkilometer – en del mere end Fyn - omfatter både landområder, søer, en fjord og en del af indlandsisen. I naturen kan man både få smukke oplevelser og se spor efter de mennesker, der gennem flere tusind år har rejst mellem havet og indlandet i takt med årstidernes skiften.

Kulturminister Mette Bock siger:

”Det er virkelig en dejlig sommernyhed, at UNESCOs verdensarvskomité har givet denne fine anerkendelse til dette enestående kulturlandskab i Grønland. Det er den mest storslåede natur, man kan forestille sig. Men det er ikke alene naturen, der har ført til verdensarvsudpegningen. Det er lige så meget den vigtige kulturhistorie, området vidner om, som det er vigtigt at formidle. Det gælder for eksempel sporene i landskabet efter de første mennesker, der kom til Grønland fra Nordamerika for at slå sig ned i et af verdens mest barske klimaer. Hvor er det godt både for os og vores efterkommere, at denne unikke verdensarv nu bliver beskyttet og får opmærksomhed.”

Beslutningen om at optage Aasivissuit - Nipisat på verdensarvslisten blev truffet på UNESCOs verdensarvskomités årlige møde, der i år finder sted i byen Manama i Bahrain.

Grønlands kulturminister Vivian Motzfeldt siger:

”Jeg er stolt over, at UNESCOs verdensarvskomité har anerkendt de unikke værdier for endnu et område i Grønland, og som ny Naalakkersuisoq for kultur er dette jo en fantastisk måde at starte sit embede på. Med indskrivelsen af "Aasivissuit-Nipisat" har Grønland nu tre områder på verdensarvslisten, hvilket må siges at være en stor international anerkendelse af den smukke natur, vi har, samt den kultur, som er knyttet til den. Mange dygtige folk har bidraget til dette arbejde, og jeg vil gerne takke alle for deres indsats. Jeg glæder mig til at følge med i det videre arbejde.”

Borgmester Malik Bertelsen siger:

”Det er vigtigt for os i Qeqqata Kommunia, Grønland og Arktis, at UNESCO har optaget et verdensarvsområde nord for Polarcirklen med fokus på stolte jagttraditioner. Netop området mellem Kangerlussuaq og Sisimiut har været kendetegnende for den 4½ tusind år lange tradition med bevægelse mellem hav og indland på jagt efter fødedyrene. Her mellem Davisstrædet og indlandsisen på den grønlandske vestkyst har vi i årtusinder benyttet qajaq, hundeslæder og boet i telte for at overleve i Arktis. At denne kultur med dens usædvanligt velbevarede bopladser, teltringe, grave, varder, depoter og stier nu har fået det fornemmeste af alle kulturstempler, nemlig UNESCO-verdensarv, er vigtig for vores egen selvforståelse og for omverdenen at forstå.”

Verdensarvskomitéen har i deres overvejelser blandt andet lagt vægt på, at landskabet fra indlandsisen mod øst over indlandets sletter, dybe dale og den 60 kilometer lange Ikertooq-fjord til øgrupper ud mod Davis Strædet i vest rummer enestående og usædvanligt velbevarede bopladser, grave, varder, depoter og stier – især for den arktiske region. Derudover viser arkæologske udgravninger, at områdets jagttradition har været praktiseret fra 2500 f.Kr. til nutiden.

Fakta om jagtlandskabet
Kulturlandskabet Aasivissuit - Nipisat er et unikt velbevaret Inuit-kulturlandskab, som er cirka 235 kilometer langt og cirka 20 kilometer bredt. Det ligger centralt i et af ​​de største isfri landområder i Grønland.

Ruinerne og ruten fra kyst til indland formidler en bæredygtig arealanvendelse baseret på årstidens vandringer mellem yderkystens vinterbopladser til indlandets sommerlejre, og kolonitidens ruiner på Nipisat afspejler ankomsten af ​​europæerne i det 18. århundrede og deres samspil med Inuit-kulturen. Området benyttes i dag af jægere og fiskere fra bygden Sarfannguit og af jægere fra byerne Kangerlussuaq og Sisimiut.

Læs mere om Aasivissuit – Nipisat og nomineringen

Læs mere om Rigsfællesskabets verdensarvssteder